Der hvor du sover, der bor du også. Der hvor du bor, der lever du også, men al det du lever med hører hjemme andre steder.

  
Både den psykiatriske og den psykologiske behandlingsfrekvens ligger i Danmark langt over det internationale gennemsnit. Det er svært at afgøre hvor den øgede sygeliggørelse kommer fra. Er det et behandlingsmæssigt eller et samfundsmæssigt problem? Er det den samfundsmæssige struktur, der får marginaliseret enkeltpersoner, eller marginaliseringen af individder, som får persongrupper til at behandle hinanden dårligt? Psykiatrien peger først og fremmest på de biologiske og farmakologiske virkninger i kroppen, mens psykologer, psykoterapeuter, sociologer ofte insisterer på en samfundsmæssig og individuel traumatiserende proces. En ting er sikkert: nogen er underlige, er unormale, de passer ikke ind, de siger mærkelige ting om dagen og dør måske om natten. Vores sociale system har fejlet, vores behandlingsmæssige system har fejlet: Vi har i Danmark et af de største forbrug af nervestimulerende og nervekorrigerende midler. Sovepiller, smertestillende, antidepressiva og stærkere psykofarmaka. I Danmark står den traditionelle psykiatri stærkt, og lancering af forsøg med medicinfri afdelinger bliver mødt med massiv modstand af de fremmeste psykiatere. På trods af, at de ikke kan fremvise bedre langvarige forbedringer end andre behandlingsmetoder. Man har i psykiatrien opnået store indsigter i hjernens kemiske kommunikationsapparat, men spørgsmålet, om man i sidste ende tjener patienternes bedste ved at holde dem i en kemisk og behandlingsafhængig spændetrøje, betragtes i lægevidenskaben som en antihumanistisk synsvinkel. Kan man lindre smerte, så skal smerten lindres.