jeg - jeg

1.

På sin plads i udstillingsvinduet vil støvsugerens design ikke bare give udtryk for sin funktion, men også give en forsmag på det kommende, at den allerede er en del af noget fremtidigt.

Denne type ambition, allerede at være en del af det kommende, står tydeligst frem, når du støder på et fejltrin i dette forløb. En projektion mod fremtiden, der skød langt forbi sit mål. Vi blev f. eks. ikke, hvad de forventede, dengang de lavede en TV-serie om os.

I projektionen mod det kommende ligger en forventning, som i høj grad bæres frem af dennes æstetiske udtryk. En forventning om, at et bedre sted vil blive realiseret, hvor den afstukne variabel - præsenteret i designets snit - er fremherskende, og dens løfter indfriede.

Designets æstetiske udtryk har dog lånt sit løfte fra en fremtid, den selv er det eneste aftryk af.

Hvordan kan projektionen få sin værdi i denne inverterede induktion? Gennem, at projektionen indfries sammen med det gode sted? Eller bare igennem, at den modsvarer gængse opfattelser?

2.

Hvis du vil forulempe en person, skal du ikke angribe dennes meninger, men dennes smag.

-Hvis nu smagen ligger nærmere på en persons identitet end dennes meninger, hvad gælder da for den kollektive identitet hos en gruppe mennesker under en given tidsperiode ?

18 - efter danske forhold - unge kunstnere disponerer frit over 16 lejligheder i et delvist ubeboet hus på Gammel Kongevej 35. Rekrutteringen er sket indenfor bekendtskabskredsen. Lejlighederne har stået uanvendt de sidste toogtyve år.

-Du genkender den 30-årige østberliner, også selvom du aldrig har set ham/hende før.

Det offentlige, i det nu forsvundne system, blev personligt, eftersom dette tilbød den eneste vej, denne person kunne bevæge sig ud af. Mens den tidligere meningsmæssige sammenhæng blev afført i forbindelse med murens fald, bestod smagsretningerne. Det havde præget, både dem der var påbudt, og dem som blev forhindrede.

3.

Projektioner behøver nu ikke bare at være rettede fremad i tiden.

Elpénor dukker for første gang op i litteraturen hos Homer i Odysséen X, derefter kommer han igen hos Dictys, Goethe, Giraudoux, og hos Kyrklund.

En ubetydelig mand og en middelmådig soldat, som søvnig søger svale på et tag, og drukken falder ned fra samme.

En sammenhæng mellem to tekster, der bliver gjort explicit, skaber en intertekstuel sammenhæng - i al fald hvis læseren er bevidst om den dialog, som den senere tekst (hyperteksten) indleder med den oprindelige (hypoteksten).

Odyssén tager plads som blind makker, da det nye spil sættes igang. Længe efter punktum kommer den gamle i spil igen.

Omvendt, i forhold til den gang, da Odysseus stødte på Elpénor i underverden.

-Først fremtren en dødningesjæl,

det var svenden Elpénors;

ej i den vidthenvejbare jord var end han begraven

hist i Kirkes palads vi havde hans lig ladet ligge

hverken begrædt eller jordet

thi vi havde travlt med andet.

4.

Hvor sker overskridelsen af grænsen? For en overtrædelse må man i al fald sige skér, når man åbner en dør til et rum, som har været lukket længe og har tilhørt en anden.

At vende en sten og se billerne trække sig tilbage. Ikke som at offentliggøre den nu forlængst afdøde komponists private breve, i almeninteressens navn. Overtrædelsen er ikke mod noget privat, men mod noget ukendt personligt, og er i længden uafvendelig.

5.

For toogtyve år siden var året 1972. Siden da har lejlighederne nærmest trappeopgangen i Gammel Kongevej 35 været de eneste beboede.

I 1972 var TV'et ved siden af komfuret blevet hjemmets midtpunkt. Omkring dette tidspunkt forestiller jeg mig, at Jens Lyn/Flash Gordon blev vist på dansk TV.

Genudsendelsen af samme program er med stor sandsynlighed blevet vist fornylig.

Det er det samme program, du så dengang som nu. Men dit udbytte af TV-programmet, hvilket dengang byggede på futuristiske forhåbninger, er nu blevet til nostalgiske betragtninger.

Forhåbningen i projektionen blev aldrig realiseret på et godt sted (eller stedet, hvor det gode konserveres). Selv om den forudspåede fremtid, hvor Jens Lyn arbejder, ikke er opnået endnu, ser de opgaver, han tager på sig, ikke ud til at være af den art, at vi - eller de kommende generationer - først og fremmest kommer til at vende sig til ham efter hjælp.

At se på Jens Lyn idag bliver, istedet for en forberedelse til at kunne konfrontere det forudsete, en tilbagevenden til dit barndoms hjem - at nu, fremfor TV'et, at få del i den gode verden, som de dengang forventede ville komme. Dengang ventede de sig deres problemer som noget, der skulle komme udefra; fjender, ligegyldigt om de kom fra øst eller andre planeter, skulle besejres. Dit hjem var den plads, udfra hvilket dette skulle virkeliggøres.

6.

En mand, som har siddet i fængsel i mange år, siges at falde for piger af samme alder den dag han bliver løsladt, som den dag han blev spærret inde. Den tidslige modalitet vedrørende hans kvindesmag har stået stille, mens andre tidslige aspekter, inklusive den reelle tid, samtidigt er forløbet.

En geologisk aflejring, som gennem disse år har ligget afdækket, men udenfor rækkevidde for både erosion og nye aflejringer. Dette, mens de øvrige lag fra denne tid ligger dybt begravede under disse års virksomhed eller uvirksomhed.

7.

Du kan ikke ikke forholde dig til en given forudsætning.

Det vil sige, at hvis du ikke forsøger at forholde dig til noget, bliver det i al fald også en måde at forholde sig på. Én udvej kunne være at være uvidende om visse forudsætninger, som er givne.

Men at være uvidende om dette betyder ikke, at det vil lykkes dig at undslippe det forudsatte. Ved du ikke noget om brønden, falder du i den, hvis du tilfældigt skulle komme forbi. At undslippe kræver også en bevidsthed om, hvad du går fri af.

Forudsætningen er en rævesaks, du er fanget i, og du er det endda, uden at du mærker det.

Læser du Kyrkelunds Elpénor uden at kende til Homer, er alt godt, men så snart, du bliver bekendt med den oprindelige tekst, bliver du nødt til at revurdere den bog, du har læst færdig og stillet tilbage på hylden. Du slipper lige så lidt for det, som Odysseen, når den tvinges op mod Kyrklunds parodiske omskrivning af en anti-helts levned, langt efter punktum.

8.

Frem til vore dage har det ofte været hverdagsting, som blev flyttet ind i en kunstsammenhæng og dér har fået sin status ændret. Men i den senere tid er det omvendte også blevet almindeligt. Kunst føres ind i lokaler, beregnede til andre formål. Kunsten giver status, men bliver nu også selv tvunget til at læses ud fra denne sammenhæng, den selv har installeret.

-Hvad kan nu siges om dette?

Lejlighederne og huset bliver her ikke blot interessant som geologiske lag. Det lokkende her er ikke bare alderen men det ældede, en æstetisk præference, som gennem vore mediers scenografi kan siges at gestalte vores samfunds forventninger om det kommende. Billledet, vi får herigennem fremviser ikke længere et godt sted men et dårligt.

Denne dystopiske trend påbegyndtes i science-fiction litteraturen i vest for nogle tiår siden - mens det utopiske scenario var herskende i øst indtil dette imperiums fald.

9.

I to forskellige områder findes to identiske steder, som aldrig vil blive besøgte. Det eneste, der adskiller dem er, at der på den ene plads ligger notaterne fra et usædvanligt velspillet skakparti, som muliggør helt nye løsninger.

Ville du sige, at dén plads kunne vurderes højere end den anden?

10.

Spørgsmålet er nu, om du skal betragte dig selv som den ordnende sammenhæng, udfra hvilken bedømmelsen af projektionsbanernes præcision kan bestemmes. Da du hovedsageligt er opmærksom på de ballistiske baner, der går forbi deres mål. Resten af projektionerne antager jeg, at du stadigvæk er ét med.

Venligst Staffan Boije af Gennäs

Oversættelse: Bertil Skov Jørgensen

Odysséen i Christian Wilsters oversættelse, Gyldendal 1966.